Bland dig uden om – eller hvad? Debat om unges snusbrug

Debat

KL.-
|

Fredag den 13. juni 2025

Skal vi blande os i vores teenageres brug af snus og nikotinposer – og hvordan gør vi det bedst?

Mere om

Snus og nikotinposer er blevet hverdag for mange unge – men hvad gør det ved deres helbred, og hvordan skal vi som samfund forholde os? Er det op til den enkelte teenager, eller har fagpersoner, forældre og politikere et ansvar for at blande sig? I denne debat går vi tæt på unges snusbrug med perspektiver fra tandplejere, forskere, forældre og ikke mindst de unge selv. Vi ser på, hvordan snus påvirker munden og kroppen, hvad forskningen viser om udviklingen, og hvordan voksne kan tage snakken med de unge – uden at lukke samtalen. Panelet tæller blandt andre tandplejer Alice Kristensen, snusforsker Lotus Bast fra Statens Institut for Folkesundhed, Maria Hellerup Pedersen fra Danske Gymnasieelevers Sammenslutning og Mette Valentin fra Skole og Forældre. Sammen forsøger vi at besvare spørgsmålene: Bør vi blande os – og hvordan gør vi det bedst?

Deltagere

Iben Faurskov Hansen, Journalist, Danske Tandplejere

Moderator

Mette Valentin, Forperson, Forældre og Skole

Alice Kristensen, Næstforperson, Danske Tandplejere

Maria Hellerup Pedersen, politisk næstforperson, Danske Gymnasieelevers Sammenslutning

Lotus Bast, Seniorforsker i tobaks- og nikotinforebyggelse, Statens Institut for Folkesundhed

Mathilde Hjort Bressum, Byrådsmedlem og medlem af Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune, Venstre

Arrangører

Danske Tandplejere

Detaljer

Sprog
Dansk
Underholdning
Nej
Livestream
Nej
Tegnsprogtolkes
Nej
Teleslynge
Nej
Kørestolstilgængelig
Ja

Tema

Sundhed, omsorg og forebyggelse