Foredrag/tale
Torsdag den 12. juni 2025
Forskning viser, at samtykke handler om mere og andet end ’ja’ og ’nej’
Mere om
Hvilke problemer med samtykke oplever unge i nattelivet? Og hvilken rolle spiller alkohol og beruselse? Disse spørgsmål danner baggrund for en forskningsanalyse af tre datasæt: interviews med teenagere, interviews med unge voksne og politisager i forbindelse med anmeldelser af voldtægt. Med en forholdsvist ny samtykke-lov og et øget antal anmeldelser af brud på denne, samt en fuldskabsorienteret alkoholkultur og Europa-rekord i alkoholforbrug og tilgængelighed, er det vigtigt at forstå hvad der er på spil, og hvordan unge håndterer seksuelt samtykke i berusede situationer. Analysen viser blandt andet, at mange unge giver samtykke til sex, selvom de ikke har lyst til den seksuelle situation. Dermed kan forskningen være med til at pege på begrænsninger ved samtykke-begrebet som i sådanne tilfælde udvisker grænser, snarere end at opretholde dem. Kom og hør de hårde, forskningsbaserede fakta om unge, druk og samtykke.
Deltagere
Margit Anne Petersen, Antropolog og Lektor, Center for Rusmiddelforskning, Aarhus Universitet
Arrangører
Folkemødets Forskningsscene
Detaljer
Tema
Sundhed, omsorg og forebyggelse
Sekundært Tema
Ligestilling, køn og minoriteter