Når algoritmen bestemmer, hvad der er grønt og sundt

Debat

KL.-
|

Lørdag den 13. juni 2026

Hvem styrer, hvad vi forbrugere opfatter som sundt og klimavenligt – forskningen eller algoritmen?

Mere om

Danskerne vil gerne træffe grønne og sunde valg. Men i praksis formes deres opfattelser og valg i høj grad af sociale medier – ikke af forskning, mærkningsordninger eller myndigheder. Pludselig er “plantebaseret altid klimavenligt”, “ultraforarbejdet er farligt”, “solcreme har ingen effekt” ” og “bioplast er løsningen”. Budskaberne er enkle. Skråsikre. Og ofte forkerte – eller i bedste fald groft forenklede. Problemet er ikke bare misinformation. Det er, at algoritmer systematisk belønner det, der føles rigtigt eller eksponeres hyppigst – ikke det, der nødvendigvis er dokumenteret. Og dermed flyttes magten over vores opfattelser fra faglighed til følelser. For virksomheder skaber det et dilemma: Hvordan kommunikerer man ansvarligt i et landskab, hvor nuancer taber til holdninger? Og hvor går grænsen mellem formidling og greenwashing? Debatten diskuterer problemstillingen med perspektiver fra handlen, forbrugerne, Etisk Råd, marketing og mærkningsordningernes rolle.

Deltagere

Ole Morten Petersen, Direktør, Dakofa - Dansk Kompetencecenter for Cirkulær Omstilling

Moderator

Leif Nielsen, Adm. direktør, MLDK - Mærkevareleverandørerne

Ida Donkin, Læge, phd, Det Etiske Råd

Michael Minter, Chef for fødevarerenheden, CONCITO

Signe Frese, Direktør, Mærkningsordningen Varefakta

Eva Svarvars, Partner i LEAD Agency, Forkvinde i Kvindeøkonomien

Arrangører

Varefakta

Detaljer

Sprog
Dansk
Underholdning
Nej
Livestream
Nej
Tegnsprogtolkes
Nej
Teleslynge
Nej
Kørestolstilgængelig
Ja

Tema

Klima, miljø, natur og energi