Hvilken boligtype passer til din indre senior?

Interview/samtale

KL.-
|

Fredag den 12. juni 2026

Debat om ældres fremtidige boligvalg og -strategier med Viren og Lyng.

Mere om

Hvor og hvordan vil vi egentlig bo, når vi bliver ældre? I denne debat inviterer vi eksperter og publikum med på en underholdende og skarp rejse gennem fremtidens boligvalg. Danmark står over for en voksende ældrebefolkning og en markant mangel på egnede boliger. Derfor spørger Ældre Sagen to eksperter hvilke boligtyper passer til hvilke liv? Og hvorfor? Sammen med eksperterne Kristine Viren og Lars Lyng fra Hammerslag zoomer vi ind på arkitektur, livsstil og ældres boligbehov. Hvem bliver boende og ældrerenoverer parcelhuset? Hvem søger nye fællesskaber i bofællesskaber? Hvem trives i en almen bolig – og hvem vælger at dele hjem med familie eller en lejer? Med humor, skarpe analyser og publikumsgæt undersøger vi, hvem der bor hvor, og hvilke boligstrategier der peger ind i fremtidens Danmark. Vi lover grin, genkendelse, overraskelser – og måske et kærligt puf til at gøre noget ved boligdrømmene, før flyttekasserne føles som styrketræning.

Deltagere

Marlene Rishøj Cordes, Seniorkonsulent, Ældre Sagen

Lars Lyng, Ejendomsmægler, EDC Lemvig

Kirstine Viren, Formidlings- og kampagnechef, Realdania

Arrangører

Ældre Sagen

Detaljer

Sprog
Dansk
Underholdning
Nej
Livestream
Nej
Tegnsprogtolkes
Nej
Teleslynge
Nej
Kørestolstilgængelig
Nej

Tema

Transport og byggeri