
Debat
Fredag den 12. juni 2026
Vil du dele dine sundhedsdata? Deltag i debat om personlig medicin og tillid.
Mere om
Personlig medicin rummer store muligheder for bedre behandling, tidligere diagnosticering og mere målrettede sundhedstilbud. Men det kræver adgang til omfattende data om os som borgere – fra genetiske oplysninger til sundhedsdata. Det rejser et centralt spørgsmål: Hvad er vi egentlig villige til at dele, og med hvem? For nogle giver datadeling mening, især hvis det kan forbedre behandling for dem selv eller andre. For andre skaber det bekymring: Hvem har adgang til data? Hvordan bruges de? Og kan de misbruges? Samtidig opstår der spændinger mellem forskeres behov for data, myndigheders ansvar for at beskytte borgerne og borgernes egen tillid og grænser. I denne session på Folkemødet 2026 sætter vi fokus på borgernes perspektiv. Gennem en interaktiv Jeopardy, hvor publikum har svarene og panelet stiller spørgsmålene, inviteres du til at tage ordet. Sammen undersøger vi, hvor grænserne går, og hvordan vi sikrer ansvarlig brug af data med plads til både innovation og tillid.
Deltagere
Pernille Tanggaard Andersen, Professor, SDU, Institut for Sundhedstjenesteforskning
ModeratorVibeke Rischel, Vicedirektør, Dansk Selskab For Patientsikkerhed
Birgitte Nørgaard, Forskningsleder, Institut for Sundhedstjenesteforskning, Syddansk Universitet
Christiane Vejlø, Medlem af Dataetisk Råd. Fremtids- og medieanalytiker., Dataetisk Råd
Line Riddersholm, Centerchef, Nationalt Center for Brugersamarbejde, Danske Patienter
Frederik Persson, Cheflæge, Steno Diabetes Center Copenhagen
Arrangører
Danske Patienter
Syddansk Universitet
Lokation
J20 - Syddansk Universitet
Detaljer
Tema
Sundhed, omsorg og forebyggelse
Sekundært Tema
Teknologi og digitalisering
Hjemmeside
https://sdu.dk