
Foredrag/tale
Fredag den 12. juni 2026
Ny forskning viser at den mest udbredte form for hadtale har samme grundstruktur som ekstremisme
Mere om
Bølgerne går ofte højt i online debatter. For nogle kammer det over og bliver til hadtale. Hadtale handler i sin essens om at udskille og udskamme nogen fordi de tilhører en minoritet. Midlerne til det er sproglige, men først for nylig er hadtalen blevet undersøgt sprogvidenskabeligt. Ikke overraskende finder de fleste studier af hadtale en bred variation af skældsord, nedgørelser og trusler. Men man kan også finde et mindre synligt mønster bagved. I en ny undersøgelse sammenligner vi hadtale rettet mod indvandrere – den mest udbredte slags i Danmark – med andre typer groft sprog. Her viser det sig at det lille ord de sig er statistisk overhyppigt i hadtale, fx ”de er dyr, de tænker ikke” og ”ud i Atlanterhavet skal de”. Det underliggende mønster er andetgørelse, det at fremstille nogen som uværdige eller farlige ’andre’. Samme struktur ligger til grund for ekstremisme, hvor man forstår sin egen gruppes overlevelse som betinget af at ’de andre’ bliver undertrykt eller udslettet.
Deltagere
Tanya Karoli Christensen, Professor, Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab, Københavns Universitet
Arrangører
Folkemødets Forskningsscene
Detaljer
Tema
Ligestilling, køn og minoriteter
Sekundært Tema
Offentlighed, dialog og diskussion
Livestream
https://livevoice.io/listen/027444