Når sproget splitter os - fra hadtale til ekstremisme

Foredrag/tale

KL.-
|

Fredag den 12. juni 2026

Ny forskning viser at den mest udbredte form for hadtale har samme grundstruktur som ekstremisme

Mere om

Bølgerne går ofte højt i online debatter. For nogle kammer det over og bliver til hadtale. Hadtale handler i sin essens om at udskille og udskamme nogen fordi de tilhører en minoritet. Midlerne til det er sproglige, men først for nylig er hadtalen blevet undersøgt sprogvidenskabeligt. Ikke overraskende finder de fleste studier af hadtale en bred variation af skældsord, nedgørelser og trusler. Men man kan også finde et mindre synligt mønster bagved. I en ny undersøgelse sammenligner vi hadtale rettet mod indvandrere – den mest udbredte slags i Danmark – med andre typer groft sprog. Her viser det sig at det lille ord de sig er statistisk overhyppigt i hadtale, fx ”de er dyr, de tænker ikke” og ”ud i Atlanterhavet skal de”. Det underliggende mønster er andetgørelse, det at fremstille nogen som uværdige eller farlige ’andre’. Samme struktur ligger til grund for ekstremisme, hvor man forstår sin egen gruppes overlevelse som betinget af at ’de andre’ bliver undertrykt eller udslettet.

Deltagere

Tanya Karoli Christensen, Professor, Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab, Københavns Universitet

Arrangører

Folkemødets Forskningsscene

Detaljer

Sprog
Dansk
Underholdning
Nej
Livestream
Ja
Tegnsprogtolkes
Nej
Teleslynge
Nej
Kørestolstilgængelig
Ja

Tema

Ligestilling, køn og minoriteter

Sekundært Tema

Offentlighed, dialog og diskussion