
Aktivering/involvering
Torsdag den 11. juni 2026
Hvordan opstår underlivskræft, og hvad skal du holde øje med? Det står vi klar til at tale om
Mere om
På eventen møder du Jane på 55 år, der i 2024 fik konstateret vulvacancer, og Lone på 58 år, der i 2013 fik konstateret livmoderhalskræft og efterfølgende udgav bogen “Kræft og hva´ så nu?” Kom forbi og bliv klogere på underlivskræft og på, hvilke symptomer du selv kan holde øje med. Der vil også være mulighed for at stille spørgsmål og høre mere om, hvordan man kan få støtte og hjælp. Kvinder kan få kræft i underlivet flere steder. Underlivskræft dækker over sygdommene: kræft i livmoderen, livmoderhalskræft, æggestokkræft, vulvacancer og kræft i skeden. Eventen afholdes af KIU - Kræft I Underlivet. Det er en landsdækkende patientforening, som hjælper og støtter kvinder, der har eller har haft kræft i underlivet og deres pårørende. KIU er en forening, der har fulgt kvinder med kræft i underlivet i mange år og for nylig har fejret 25-års jubilæum. Hos KIU er nærvær, fællesskab og støtte i fokus. Kom og hør om netværksgrupper i dit område og mød andre kvinder med lignende erfaringer.
Deltagere
Signe Marie Als Nielsen, Sundhedsfaglig konsulent, Kræftens Bekæmpelse
Arrangører
Kræftens Bekæmpelse
KIU - Kræft I Underlivet
Lokation
N1 - Kræftens Bekæmpelse
Detaljer
Tema
Sundhed, omsorg og forebyggelse
Sekundært Tema
Uddannelse og forskning
Hjemmeside
https://www.cancer.dk