
Underholdning/performance
Torsdag den 11. juni 2026
Fuglefest på Folkemødet
Mere om
Bandet Næb, tidligere kendt som Dans & Lær, gæster Folkemødet med deres karakteristiske blanding af fuglekald og håndspillet elektronisk musik. Med mere end 15 år på den danske musikscene har gruppen opbygget et helt særligt univers, hvor naturens lyde møder klubbede rytmer, analoge synthesizere og elektroniske eksperimenter. Næbs musik forener fugleoptagelser, ornitologisk speak og pulserende beats i et udtryk, der er både genkendeligt og kompromisløst originalt. Resultatet er et levende lydlandskab, som konstant bevæger sig mellem det organiske og det elektroniske. Live er Næb kendt for deres energiske koncerter og den tætte forbindelse til publikum. Bandet har bl.a. spillet på Skarø festival i mere end 10 år i træk. På tværs af fem album bevæger Næb sig frit mellem genrer som synthpop, krautrock, big beat, house og reggae – ofte i samarbejde med musikalske gæster – men altid med fuglelydene som kreativt omdrejningspunkt. Koncerterne ledsages af gennemarbejdede visuals.
Deltagere
John Blicher Madsen, Spillestedsleder, Musikhuzet
Arrangører
Muzikhuset
Eventet er sponsoreret af: Muzikhuset
Lokation
A38 - Danchells Telt
Detaljer
Tema
Andet
Hjemmeside
https://www.folkemoedet.dk